Lars Christiansen i BDO Lounge

Oplev Lars Christiansen i helt nyt foredrag

Lars Christiansen - efter slutfløjtet

Efter først at have begejstret tusindvis af mennesker i håndboldhaller og ved TV-skærme rundt i Europa, turnerede Lars Christiansen med stor succes for et par år siden landet tyndt med sine enormt underholdende foredrag. Lars Christiansen er nu klar med et helt nyt foredrag, hvor han lukker op for endnu flere anekdoter - og går helt tæt på! Både i forhold til sin egen karriere, i forhold til sit syn på håndbold-Danmark 2019 og nogle af nyere tids succeser, men også mere turbulente og kontroversielle perioder i dansk håndbold. Noget han som håndbold-kommentator selvfølgelig har været lidt tættere på end de fleste.

Kom med bag kulisserne

Udover masser af sjove håndboldhistorier og kig bag kulisserne ved EM- og VM-slutrunder, den danske og tyske håndboldliga og livet som kendt håndboldstjerne, så åbner Lars også ærligt op for den tid som kommer bagefter! Og ikke mindst det spørgsmål, som rigtig mange store sportsstjerner (nok flere end vi tror) slås med: Hvad så, nu?

For hvordan finder du retning, mening, mål og sammenhæng i dit livs nye kapitel efter den aktive sportskarriere er stoppet. Og harpiks og håndboldsko er lagt på hylden! Og din hverdag og weekender pludselig ikke længere er super-tilrettelagte med træning og kampprogrammer? Og stilheden efter sidste slutfløjt næsten larmer!

Lars lover, at det bliver både hudløst ærligt, men også super underholdende!

Tid til dit spørgsmål
Og så snydes du selvfølgelig heller ikke for Lars´”berømte” og underholdende speed-spørgerunder. hvor du får lov at spørge ind til hvad som helst. Men så også skal kunne tåle et rapt modsvar.

5.499 mål for landsholdet og Flensburg-Handewitt

Lars Christiansen er en af de mest succesrige danske håndboldspillere med en utrolig karriere og en lang rekordliste.Allerede som ungdomsspiller opnåede han betegnelsen ”verdens bedste”. I en periode over 20 år scorede han 1503 mål i 338 A-landskampe, hvilket er suveræn dansk rekord. I det meste af sin karriere spillede han i Flensburg-Handewitt. Her måtte modstandernes målmænd 3996 gange se sig passeret af Lars´ finurlige skud. Han blev udnævnt som ”årets borger” i Slesvig Holsten, og efter sit stop i klubben blev pladsen omkring klubbens hjemmebane omdøbt til Lars Christiansens Platz. Lars er i dag optaget i sportens Hall of Fame og håndboldekspert på TV2, hvor han deler ud af sin ekspertviden og anekdoter fra en lang og succesrig karriere.

 

Unum. siddepladser                                Arrangør: TIKKO

 

Kl. 17.30 Tinghallens Tapastallerken - kr. 165,-

 

OBS: FOREGÅR I BDO LOUNGE